Back to all posts
NEWS 22 MAY 2025 2 MIN READ

Ad Ops specialist - Concept X

Ad Ops specialist - Concept X

Ad Ops specialist - Concept X
Lokation:
København, Danmark
Afdeling: Ad Ops
Refererer til: Head of Ad Ops
Ansættelsestype: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 13. juni 2025

Om rollen som Ad Ops specialist

Hos Concept X arbejder vi for at accelerere vores kunders succes i den digitale reklame- og mediebranche.

I rollen som Ad Ops specialist vil du ikke bare trykke "play" og håbe på det bedste - du vil få praktisk erfaring med at opsætte, optimere og monitorere digitale kampagner, der rent faktisk rykker på vores kunders KPI'er. Du vil dykke ned i data, spotte trends og sørge for, at alt fra rapportering til kampagnestruktur kører glat - for vores kunder, interne salgsteam og eksterne partnere. Og hvis du har ideer eller projekter, du gerne vil bringe til live, er der masser af plads til at sætte dit præg.

Primære ansvarsområder og succeskriterier

  • A til Z kampagnehåndtering
    Booking og opsætning af digitale kampagner
    Løbende overvågning og optimering for at sikre stærk performance og levering på KPI'er
  • Analyse og rapportering
    Evaluering af kampagneresultater og præsentation af indsigter til kunder
    Støtte og rapportering til vores interne salgsteam
  •  Struktur og udvikling
    Vedligeholdelse og løbende forbedring af vores kampagneopsætning
    Bidrag til udviklingen af vores digitale workflows og processer
  • Samarbejde og partnerskaber
    Fungere som en nøglekontakt for udvalgte partnere og teknologileverandører
    Dele ansvaret for vores selvbetjeningsplatforme og SSP-løsninger
  • Plads til dine egne ideer
    Mulighed for at sætte dit præg med dine egne projekter og initiativer

Kvalifikationer og erfaringer

  • Har erfaring i en lignende rolle - eller du har lige afsluttet en relevant uddannelse i for eksempel kommunikation eller marketing (men hey, det er ikke et must!)
  • Har et teknisk mindset og føler dig tryg ved at navigere i nye systemer og platforme
  • Kan finde rundt i Excel - og kan præsentere data på en klar og meningsfuld måde
  • Er struktureret, detaljeorienteret og tager ejerskab over dine opgaver
  • Har en bachelorgrad (og hvis du har mere end det, endnu bedre!)
  • Er proaktiv og ivrig efter at bidrage med ideer, forbedringer og løsninger
  • Færdigheder i Google Suite: Dygtig til Google Slides, Sheets og Docs til at oprette præsentationer og analysere data.
  • Sprogfærdigheder: Flydende i dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt).

Foretrukne kvalifikationer

  • Tidligere erfaring med at arbejde med mediebureauer og store annoncører.
  • Hvis du har erfaring med nogen af følgende platforme:
    Google Ad Manager, Adform, Xandr, DV360 (Display & Video 360), Google Campaign Manager, Tableau, Google Ads, Google Analytics

Hvad vi tilbyder

  • En spændende karrierevej: Mulighed for mentorsparring, udvikling og efteruddannelse inden for mediebranchen. 
  • Innovativ arbejdskultur: Et dynamisk arbejdsmiljø, der kombinerer startup-energi med høje ambitioner og en solid position i markedet gennem mere end et årti. 
  • Konkurrencedygtig løn: En attraktiv lønpakke med performance-baseret incitament.
  • Arbejde med topbrands: Samarbejde med store brands og bureauer 
  • Bliv en del et bundrutineret team: Du får muligheden for at præge fremtiden for det nordiske medielandskab sammen med et ambitiøst og erfarent team.
  • Uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Frokostordning, masser af kage og gode fredagsbarer

Om Concept X

Concept X blev grundlagt i 2012 og er vokset fra en ambitiøs startup til en førende aktør i den nordiske mediebranche. Vi gør det nemmere for annoncører at nå deres målgrupper, udvikler smartere løsninger og skaber innovation, der driver vækst i det lokale mediemarked.

Vores start-up kultur, kombineret med strategisk viden om markedet, har gennem årene, flere gange, gjort os til en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Senest i 2024, var vi blandt de 0.9% hurtigst voksende virksomheder i Danmark. 

Hvorfor vælge Concept X?

Accelerér din succes i den digitale reklame- og mediebranche!
Hos Concept X bliver du en del af en kultur, hvor dit arbejde har en direkte og målbar effekt. Du vil blive en del af et bundrutineret team med mange års erfaring, men som altid er åbne for nye tanker og synspunkter. Der er ofte fart over feltet, men vi er altid klar til at hjælpe hinanden og give en hånd med hvor der er allermest brug for det. 

Kunne du være vores nye kollega?

Vi vil meget gerne høre fra dig! Send dit CV og en motiveret ansøgning til vores

Head of Ad Ops - Morten Stryhn på stryhn@conceptx.com

Ansættelsen vil som udgangspunkt være med tiltrædelse d.1/8-2025 men eventuelle individuelle aftaler kan forekomme.

Ansøgningsfrist: 13. Juni 2025

Vi gennemgår ansøgninger løbende - ansøg tidligt for at sikre din plads!

Kasper Dalby

Chief Supply Officer & Partner